Foredrag

Jason Watt fortæller i sine foredrag anekdoter fra sit liv som sportsmand og privatperson, både før og efter motorcykelulykken, og om de tanker han gjorde sig om sit liv og sin karriere efter ulykken.

Hans foredrag tager udgangspunkt i hans personlige kamp tilbage til livet, hvor han drager paralleller til, hvordan vi som mennesker generelt tackler modgang, og hvordan vi kan komme styrket ud på den anden side.

Fordi jeg vil!

Oplev et foredrag med én af Danmarks bedste racerkørere gennem tiden. Som tilhører vil du komme hele følelsesregistret igennem. Trods Jason Watts barske historie bliver foredraget leveret med masser af humor, charme og nærvær.

Foredraget ”Fordi jeg vil!” tager udgangspunkt i Jason selvbiografi  af samme navn. Bogen blev straks efterudgivelsen en bestseller, da den toppede de fleste boghitlister i Danmark.

“Fordi jeg vil” er et inspirerende foredrag om mod, engagement, viljestyrke, motivation og dét at arbejde fokuseret for at nå sine mål via vedholdehed og ikke mindst viljen til at VILLE.

Vindermentalitet, vilje og betydningen af at sætte sig mål, små såvel som store, er nøgleordene for foredraget. Jason fortæller med udgangspunkt i sin egen måde at tackle tilværelsen på, hvor han kommer ind på sin kamp tilbage til livet. Om et comeback i motorsporten, der gennem årene lærte ham, at selv de mest håbløse situationer kan vendes til sejre.

Jason fortæller åbenhjertigt om tankerne i den svære tid efter sin ulykke, der gjorde ham lam fra brystet og ned. Men han kommer også ind på sit liv i dag, hvor han på mange måder har overvundet sit handicap – set udefra i hvert fald -, og hvordan det ikke altid er den solstrålehistorie, vi præsenteres for i blade og på TV. Ikke mindst når det gælder det faktum ikke at være i stand til at være en fysisk aktiv far til sine tvillinger.

Vindermentalitet og vilje

Oplev et levende og underholdende foredrag, der kredser om emnerne motivation, vilje og vindermentalitet. Med sin smittende begejstring fortæller Jason Watt om, hvordan du og dine kolleger sikrer, at arbejdsglæden på arbejdspladsen er i top. Indimellem kan det knibe med motivationen, og her giver Jason ud af sine bedste råd og teknikker til, hvordan I kan genfinde gejsten.

Mød manden med en livsglæde, motivation og vindermentalitet ud over det sædvanlige. Med mottoet, “Du rejser dig ikke ved benene alene, men ved den kraft, der sidder mellem ørerne”, starter han hver dag i fuld fart og højt humor.

Jason er fortaler for, at vi motiverer os selv og møder på job i vores bedste udgave af os selv – hver dag! Og får det bedste ud af dagen – uanset hvad den bringer!

Sug til dig, når den tidligere verdensmester inspirerer til at sætte ord på, hvad der motiverer dig. Herigennem sikrer du en sjovere arbejdsdag og mærker forskellen, når du er direktør i dit eget liv.

Dét at sælge en vare eller et brand som virksomhed har mange lighedstræk med dét at sælge sig selv som sportsmand, og undervejs i foredraget drager Jason paralleller mellem sportens verden til forretningsverdenen.

Kontakt

Du skal være velkommen til at udfylde formularen, hvis du har et spørgsmål eller en forespørgsel til Jasons foredrag.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.